Produkter
Der findes slotsaftappet vin og single malt whisky. Det er lukrative produkter, som fremelskes med godt håndværk, stolte traditioner og i pagt med lokalområdets særegenhed.
Sønderhaven har eksisteret siden 1600-tallet, og havde i 1800-tallet eget mejeri. I dag er Sønderhaven en middelstor gård midt i Vendsyssel. Som noget helt unikt blev mejeritraditionen genoptaget i 2007. Det lille gårdmejeri bruger udelukkende mælk fra gårdens egne køer til Sønderhavens produkter. På den måde er der føling med tingene fra de gumlende køer til de håndlavede produkter i mejeriudsalget. Sønderhaven Gårdmejeri laver lokale produkter med godt håndværk og stolte traditioner.
Sønderhaven fastmodnede gårdoste
20+ fedtfattig ost med god ostesmag
45+ med/uden kommen
55+ Matador – en ost med en virkelig god bund i smagen (Denne ost er i Føtex og Bilkas Princip serie, i 570 gr. stykker, se efter og prøv den, næste gang du skal have en smagfuld ost.)
Af den friske mælk tilvirker mejeristerne en ny og anderledes smagende gårdost, skærefast. Ostene produceres med fedtindhold fra 10% og opefter. Ostene modnes på mejeriets eget lager, hvor mejeristen følger udviklingen af den enkelte ost.
Sønderhaven Comendante, vores udgave af en sydeuropæisk smagende ost
Comendante 45+ – dessertost/snack-ost
Fast, den bliver hverken vasket eller parafineret så den får et meget tørt og rustikt udseende og ændrede karakter. Revner vil også kunne forekommer da der ikke er noget der forhindrer fordampning (ingen parafinering). Vi plejer at sige at den har en “sydeuropæisk accent”.
Sønderhaven Rødkit
Rødkit 55+ – dessertost/snack-ost
Halvfast, Rødkitost, rund , det er en “fisket” ost – dvs ostekornene bliver fisket op af ostekarret, med en slags spand, over i osteformene, hvor det kun er ostens vægt der presser osten, er skærefast, men jo lunere den bliver serveret, jo mere cremet, fornemmes den i munden.
Sønderhaven Ditlev
Ditlev 55+ – dessertost/snack-ost
Halvfast, fisket ost. Osten er opkaldt efter, en tysker ved navn Ditlev Heinrich Kæhler. Det var ham der i sin tid (1880) lavede det oprindelige gårdmejeri i kælderen, under den, nuværende hovedbygning, som i øvrigt er opført af egne sten, fra det daværende, tilhørende teglværk.
Sønderhaven Maribo, æltet med jomfrusydesalt
Maribo 55+ – dessertost/snack-ost
Halv fast, den laves næsten ikke mere, i Danmark. Æltningen giver osten en struktur, med mange små tætsiddende, og ensartet fordelte huller af uregelmæssig form.
De små saltflager, som mejeristen med håndkraft har æltet ind i osten, er med til og forstærke smagsoplevelsen. Den ligner til forveksling vores Ditlev i udseende.
Sønderhaven smør og kærnemælk
Fløden bliver sat til syrning i to døgn, inden den kærnes på gammeldags maner. Når du åbner en pakke smør fra Sønderhaven, kan du lugte, hvordan duften af friskhed strømmer imod dig, smagen er frisk. Smørret er normalsaltet eller med Læsøsalt.
Kærnemælken er restproduktet af smørproduktionen – den ældre generation vil kunne huske hvordan det var – vores kærnemælk er som “dengang”.
(kærnemælken sælges kun i mejeriudsalget eller efter nærmere aftale)
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |









